Je hadde akkurat ei heilt fantastisk tellefonsamtale, ein gubbe (tellefonsalg sto det på appen) ringte.
— NB – fakta.  Je hadde Android tellefon med appen Boldbeast.  Knaill klare opptak tå aille samtaler». —-
Je  : -«Hallo»?
Hain: -«Go’dag, je ringer frå Xxxxxxxxx, prater je med Ole Krestjan Larsen»?
Je  : -«Nei».
Hain: -«Har je mulighet teill å få’n i tale»?
Je  : -«Det vil je tru».
Hain: -«Jaha»?
Je  : -«Ja, med dagens teknologi bær itte det væra umulig, sjæl på ein sinnda».
Hain: -«Eeehhhh… Je trur itte je færstår heilt…»?
Je  : -«Det kain je hværken bekræfte eiller avkræfte».
Hain: -«Hæ»?
Je  : -«Je kain hværken bekræfte eiller avkræfte hæ du færstår eiller itte færstår. Sleikkt må du avgjæra sjæl».
Hain: -«Ja, det færstår je».
Je  : -«Gærbra! Da fækk vi bekræfte det»!
Hain: -«Eeeehhh… Hæ»?
Je  : -«Du bekræfte sjæl at du færstår at det er du sjæl som må avgjæra hæ du færstår eiller itte færstår».
Hain: -«Akkurat»?
Je  : -«Ja, så slik er det med dein saken. Er det nåe meir je kain stå teill tjeneste med»?
Hain: -«Vel, je kuinne teinkt mæ å prate med’n Ole Krestjan  Larsen»?
Je  : -«Da må je skuffe dæ. Je kain nukk itte hjælpe dæ med det».
Hain: -«Så det er aillså itte mulig fær mæ å prate med Larsen»?
Je  : -«Jo, det vil je da tru»?
Hain: -«Ja, akkurat…»?
Je  : -«Jada, så slik er det…»!
Hain: -«Kan du le mæ få læv teill å prate med Ole Krestjan  Larsen, da»?
Je  : -«Je har ingen rætt teill å nækte dæ å prate med Ole Krestjan Larsen, å er derfor itte ein instans du må henveinne dæ teill fær å be om læv».
Hain: -«Hæ meiner du»?
Je  : -«At je itte kain bestæmme håkken n’Ole Krestjan Larsen skær prate med».
Hain: -«Ååhhh… Er Ole Krestjan Larsen teill stede»?
Je  : -«Det går je ut ifrå».
Hain: -«Hæa går du ut ifrå»?
Je  : -«Att’n er teill stede… Eit eiller ainne steille».
Hain: -«Meiner du att’n itte er i nerheten tå dæ»?
Je  : -«I nerheten er jo eit definisjonsspørsmål, mein je kain itte sjå nåen her som går uinner navnet Ole Krestjan Larsen, om det er det du meiner»?
Hain: -«Det er fuill det som meines med å væra teillstede»?
Je  : -«Spær du, eiller slær du fast at det er det uttrykke betyr»?
Hain: -«Je fastslær».
Je  : -«Da er’n itte teill stede».
Hain: -«Veit du hæ ner’n kommer atteinne»?
Je  : -«Atteinne»?
Hain: -«Ja, hain er jo itte tilstede nå. Hæ ner kommer’n atteinne»?
Je  : -«Hviss’n skær kåmmå atteinne, så må’n fuill ha vøri her»?
Hain: -«Åpenbart»!
Je  : -«Da kåmmer’n itte atteinne».
Hain: -«Hæ meiner du nå, da»?
Je  : -«Ailså… Hain kåmmer itte atteinne, fær hain har aildri vøri her».
Hain: -«Jammein? Aildri vøri der? Hæffer svarar du i tellefon hass, da»?
Je  : -«Det gjær je itte».
Hain: -«Hæ»?
Je  : -«Det gjær je itte».
Hain: -«Je hørdde det… Mein håkkes tellefon svarar du i da»?
Je  : -«Min».
Hain: -«Jasså? Er det itte mulig å nå Ole Krestjan Larsen på detta nommere da»?
Je  : -«itte umulig, mein innmari usainnsynlig».
Hain: -«Je trur je binner å skjønne detta; Du svarar aillså i din egen tellefon»?
Je  : -«Reikkti»!
Hain: -«Å du har itte’n Ole Krestjan Larsen i nerheten»?
Je  : -«Korrekt»!
Hain: -«Hæss bær je gå fram fær å få tak i denna Ole Krestjan Larsen, da»?
Je  : -«Je ville prøvd å ringe’n».
Hain: -«Mein det er jo det je gjær!!!!!»???
Je  : -«Færsøk å ringe Larsen på hass eget nommer».
Hain: -«Hæ»?
Je  : -«Ja… Om du skær ha tak i Larsen er nukk dein bæste måten å ringe direkte teill Larsen, å itte via mæ, je kjienner jo itte eingang nåen Ole Krestjan Larsen».
Hain: -«Har je ringt gæli nommer»?
Je  : -«Sea du er så oppsatt på å prate med Ole Krestjan Larsen, vil je nukk anta at du har ringt gæli nommer, ja».
Hain: -«Takk!! Ha en gærfin dag»! (klikk)